Vidste du, at du nemt kan ændre prisen på flere varer på én gang i regnskabsprogrammet Microsoft Dynamics C5 (op til version 2012)?

Det kan hurtigt blive et stort og tidskrævende arbejde at ændre prisen på en vare, især hvis du har utrolig mange varer, der skal ændres. I C5 kan du dog let administrere priserne på dine varer, når du har brug for at lave prisjusteringer på enten én eller flere varer.

Det kan eksempelvis være, at du har brug for, at flere varer skal reguleres med 10 %, eller at varerne skal reguleres med et fast beløb. Læs også hvordan du nemt ændrer øreafrundingen på dine priser.

Prisjustering C5 2012_Prisændring Afgrænsning

I stedet for at du skal ind på den enkelte vare i Lagerkartoteket og ændre prisen, så findes der en meget smartere måde at gøre det på.

Du kan nemlig ændre prisen på flere varer – med den samme prisjustering (eksempelvis 10% eller fast beløb på alle varerne) – ved at lave en kørsel i C5; en prisændringskørsel. På den måde kan du spare en masse tid og ressourcer, når dine priser skal reguleres.