Sådan gør du, hvis din hovedmenu er væk i C5 – (åbn i nyt vindue – klik her)

Baseret på Microsoft Dynamics C5 (op til version 2012). Kan også bruges af ældre versioner er C5.

 

Hvad gør jeg, hvis min hovedmenu er væk i Microsoft Dynamics C5?

Hvis du anvender gittermenuen i Microsoft Dynamics C5, kan du opleve, at du ikke kan se den, også selvom du klikker på hovedmenu-ikonet i værktøjslinjen eller kalder den via menulinjen.

 

Hovedmenu er væk i C5

 

Årsagen er sandsynligvis, at menuen er minimeret.

Der er ingen officiel forklaring på, hvorfor eller hvornår det forekommer, men løsningen er ganske simpel.

I denne vejledning kan du se, hvordan du igen får vist din gittermenu i C5.

 

Sådan får du din gittermenu som hovedmenu tilbage i C5

Hvis din gittermenu i C5 er ”forsvundet”, vil du kunne se ”scrollbars”, som er markeret med gul i figuren nedenfor.

 Visning af scollbars - genfind hovedmenu i C5

 

Hvis dette er tilfældet, kan du få gittermenuen tilbage ved at klikke på menupunktet Vinduer og vælge punktet Overlappet.

Dette bringer gittermenuen tilbage til synsfeltet i C5.

Du kan se, at der er flueben ud for ‘1 Hovedmenu’.

Dette viser, at hovedmenuen er åben, men som nævnt, er uden for synsfeltet.

 

1 Hovedmenu er åben - genfind hovedmenu i C5

 

Efter du har afviklet menupunktet, vil du igen kunne se din gittermenu, og kan nu arbejde videre i C5.

 

Hovedmenu i C5 vises igen

 

Download vejledningen til Hvad gør jeg, når min hovedmenu er væk i C5? (PDF)