Sådan laver du en faktura i NAV ved brug af Lexmark OCR-scanning i NAV (Åbn i nyt vindue – klik her)
Baseret på version NAV 2017. Kan også bruges af ældre versioner af NAV.
Hvordan laver jeg en faktura i NAV ved brug af Lexmark OCR-scanning?
For at kunne sende dine faktura med Lexmark kræver det først oprettelse ved Lexmark og lidt opsætning i NAV.
Lexmark/Kofax registrering:
Gå på https://store-nav.readsoftonline.com/login
På Lexmark/Kofaxs hjemmeside skal du registrere dig som ”Ny kunde”
Udfyld herefter alle dine oplyser og tryk Registrér til sidst.
Du vil modtage en ”velkomstmail”, som inkluderer logininformationer, Autorisationsnøgle m.m., som blandt andet skal bruges til opsætningen i NAV.
Hvis du ønsker, at den også skal kunne afløfte linjer, er dette et flueben, som skal sættes ude på kontoen i Lexmark/Kofax.
Login med dine nye logininformation (https://store-nav.readsoftonline.com/login ).
Når du er inde, skal du klikke på ”MIN KONTO” og efterfølgende på ”Min plan”.
Tryk på ”REDIGER PLAN”
Det er her du skal sætte flueben, for at få linjer med i din afløftning.
Så er du klar til at gå i NAV og laver opsætningen.
Opsætning i Microsoft Dynamics NAV
Gå i højre hjørne og søg efter Opsætning af OCR-tjeneste, alternativ benyt stien: Afdelinger/Opsætning/It-administration/Tjenester/Opsætning af OCR-tjeneste
Her sætter du dit brugernavn, adgangskode og autorisationsnøgle ind.
Derefter kan du vælge DNKPO under Standard-OCR-dokumentskabelon. Sæt flueben i Aktiveret. Derefter udfylder den selv resten af felterne:
Fakturaindlæsning ved brug af Lexmark/Kofax
Du skal først hente bilagene ind i NAV.
Gå i højre hjørne og søg på ”Indgående bilag” i søgefeltet eller brug stien: Afdelinger/Økonomistyring/Finans/Indgående bilag
Vælg ”Opret fra fil” i båndet.
Vælg den fil/faktura du ønsker at få ind i NAV og afløftet via Lexmark/Kofax.
Herefter vil filen blive indlæst og ligge i oversigten ”Indgående bilag”
Tryk på ”Rediger” på det nye pågældende bilag.
Vælg ”Send til OCR-tjeneste” under handlinger i båndet. Hvis Send til OCR-tjeneste ikke findes i båndet, skal du ind under tilpas bånd for at hive den frem:
Denne dialog boks åbner – tryk OK:
Efter et lille stykke tid kan du trykke på ”Modtag fra OCR-tjeneste” under Handlinger i båndet. Hvis Modtag fra OCR-tjeneste ikke findes i båndet, skal du ind under tilpas bånd for at hive den frem.
Denne dialog boks åbner efter Modtag fra OCR-tjeneste – tryk OK:
Klik nu på linket ”Afventer verificering/bekræftelse” udfor feltet OCR-status:
Log nu ind på Lexmark/Kofax. Faktura og fakturalinjer kan nu ses:
I eksemplet ovenfor er momsen forkert. For at rette dette, så stå i feltet Momsbeløb i højre side. Klik på de kr. 3.585,25 på selve fakturaen. Gå i feltet Nettobeløb til højre og klik på de kr. 14.341,00. Derefter skulle felterne gerne være markeret med Grøn flueben. Tjek at linjerne passer og tryk herefter på OK nederst i højre hjørne.
Gå herefter tilbage i NAV, vælg igen ”Modtag fra OCR-tjeneste”:
Herefter vælg ”Opret dokument” i båndet under Start – hvorefter købsfakturaen bliver oprettet.
Nu er fakturaen klar til at blive sendt til godkendelse internt eller bogført direkte.
Download vejledningen til Hvordan laver jeg en faktura i NAV ved brug af Lexmark OCR scanning (PDF)