Sådan udskriver du en genbestillingsliste i NAV (åbn i nyt vindue – klik her)

Baseret på version C5 2014 og op og NAV 2013 og op.  Kan også anvendes af nyere versioner af C5 og NAV.  

 

Hvordan udskriver jeg en genbestillingsliste i Microsoft Dynamics NAV?

I Microsoft Dynamics NAV kan du udskrive en genbestillingsliste. I denne vejledning viser vi dig, hvordan du gør.

 

Sådan udskriver du en genbestillingsliste i NAV

For at få et overblik over hvilke varer, der skal genbestilles, kan du udskrive en genbestillingsliste via:

Afdelinger/Køb/Ordrebehandling/Rapporter/Vare – Genbestillingsliste

 

genbestillingsliste

 

Hvis varerne er oprettet som lagervare pr. lokation, markeres feltet Brug lagervare for at få lagervarerne med i listen. Derudover kan der evt. afgrænses på et eller flere leverandørnumre, hvis dette ønskes.

Hvis feltet Brug lagervare er markeret, kan der i feltet Overflyt fra-kode afgrænses på, hvilke lokationer, der skal tages med i listen.

Derudover kan rapporten afgrænses på felterne fra varekortet, og totalerne kan afgrænses på følgende felter:

 

genbestillingsliste

 

Listen giver et overblik over de varer, hvor der skal genbestilles for at fylde lageret op og/eller opfylde de behov, som er afledt af salgsordrer.

For varer, hvor der er angivet et minimumslager eller en minimums ordrestørrelse, vil disse blive brugt i forbindelse med dannelsen af listen.

For varer, hvor der ikke er angivet minimum lager og/eller minimum ordrestørrelse, vil antallet i listen svare til det antal, der skal bestilles for at opfylde de behov, som er afledt af salgsordrer og/eller det antal, der skal bestilles for at lageret går i 0.

 

genbestillingsliste

 

Listen tager ikke hensyn til planlægningsparametre i øvrigt.

Varenumre, hvor der ikke er angivet en leverandør, vil blive vist med en blank leverandør, og varer med en leverandør angivet vil blive vist pr. leverandør.

Listen danner ikke nogen indkøb. For at gøre dette, skal der anvendes en varekladde.

Download vejledningen til Sådan udskriver du en genbestillingsliste i NAV (PDF)

 

2018-02-21T12:54:26+00:00 oktober 10th, 2016|