Sådan udskriver du til Excel i C5 (åbn i nyt vindue – klik her)

Gældende op til version C5 2012.

 

Hvordan udskriver jeg til Excel i Microsoft Dynamics C5?

Du har mulighed for at trække data ud fra Microsoft Dynamics C5 og få dem overført og vist i et regneark i Excel.

 

Sådan udskriver du til Excel i C5

Når du vil udskrive data til Excel, har du som udgangspunkt to muligheder.

Den ene metode består i, at du vælger Excel som printer, når du udskriver en rapport. Den anden metode består i, at du eksporterer data fra det kartotek, du kigger på, til Excel.

Begge metoder beskrives i det følgende:

  • Vælg Excel som printer
  • Eksporter data fra kartotek

Vær opmærksom på at det er en forudsætning, at Excel er installeret på den PC, du bruger til at udskrive fra.

 

1. Vælg Excel som printer

Du kan bruge denne metode, hvor du kan vælge Excel som printer. For at beskrive hvordan du gør, bruger vi en debitor telefonliste til at give et eksempel ud fra:

 

Excel C5_Telefonliste_ERPsupporten.dk

 

Når du dobbeltklikker på

[Telefonliste], får du en afgrænsningsboks, hvor du kan vælge, hvilke debitorer du vil have med ud på telefonlisten. Det kan du gøre ved at afgrænse på kontonumre under Konto.

I dette eksempel vælger vi ikke at lave en afgrænsning, da vi gerne vil have alle debitorer med ud i rapporten. Vi trykker derfor [OK].

 

Excel C5_AfgrænsTlf_ERPsupporten.dk

 

Når du nu klikker [OK], får du mulighed for at vælge printer. I feltet Skriv til vælger du ”SKÆRM”, og i feltet Bruger-printer vælger du ”MS Excel”.

 

Excel C5_Udskriftsmuligheder_ERPsupporten.dk

 

Klik nu [OK]

Nu kan du delvist vælge, hvordan din udskrift skal se ud i Excel. Felter svarer til det, du ser, når du udskriver til en almindelig printer. Det skal dog nævnes, at Body er de egentlige linjer i udskriften.

Du har mulighed for at justere udskriften af rapporten ved at fjerne eller indsætte flueben i de forskellige rubrikker. Det kan anbefales at prøve dig frem for at se, hvad der virker bedst for dig.

 

Excel C5_UdskrivExcel_ERPsupporten.dk

 

Tryk [OK] når du er færdig.

Du får herefter vist en dialogboks, hvor du kan sætte flueben i rubrikken ud fra Gem dokument. Markerer du feltet med et flueben, bliver udskriften automatisk gemt i Excel.

Du kan også vælge efterfølgende at gemme udskriften, ligesom du kan med et hvilket som helst andet Excel-ark, du opretter.

 

Excel C5_GemUdskrift_ERPsupporten.dk

Tryk [OK].

Når du har klikket [OK], bliver udskriften dannet. Excel-ikonet på din PC’s proceslinje vil blinke, hvis Excel ikke åbner af sig selv.

Bemærk, at ved denne metode Vælg Excel som printer er udskriften begrænset i forhold til de felter, der er sat op i den rapport, du vil udskrive.

 

Excel C5_ExcelVælgPrinter_ERPsupporten.dk

 

Hvis du derimod bruger metoden Eksporter data til Excel, får du flere muligheder.

 

2. Eksporter data til Excel

Du kan bruge denne metode, hvor du kan eksportere alle felter fra et kartotek til Excel.

Det kan eksempelvis være fra Debitor-kartoteket. Gå i Debitor/Kartotek/Debitorer

 

Excel C5_DebKartotek_ERPsupporten.dk

Når du har åbnet det kartotek, du vil eksportere fra, taster du enten [Ctrl + J] eller klikker på Excel-ikonet i menubjælken.

 

Excel C5_Excel ikon_ERPsupporten.dk

Du får herefter vist en afgrænsningsboks, hvor du kan angive, hvilke debitorer du vil have eksporteret til Excel.

 

Excel C5_AfgrænsKonto_ERPsupporten.dk

 

Du kan sætte flere kriterier ind i boksen ved at trykke [F2].

 

Excel C5_AfgrænsF2_ERPsupporten.dk

 

Når kriterierne er, som du ønsker, klikker du [OK]. Dataene bliver nu eksporteret til Excel, og du kan herefter arbejde videre med dine data i Excel.

Bemærk, det er samtlige felter, der bliver eksporteret. Der er således mange flere kolonner, end dem du kan se i eksemplet nedenfor.

 

Excel C5_ExcelEksporterExcel_ERPsupporten.dk

 

Download vejledning Hvordan udskriver jeg til Excel i C5 (pdf)