Hvordan laver jeg en indberetning af EU-salg uden moms? (åbn i nyt vindue – klik her)

Baseret på version C5 2014 og NAV 2013 (kan også bruges af nyere versioner af C5 og NAV).  

 

Hvordan laver jeg en indberetning af EU-salg uden moms (Listesystemet) i Microsoft Dynamics NAV?

I Microsoft Dynamics NAV kan du indberette EU-salg uden moms i NAV. I denne vejledning kan du se, hvordan du gør.

 

Sådan indberetter du EU-salg uden moms i NAV

Indberetning af varesalg og ydelsessalg til de øvrige EU-lande indberettes til SKAT via EU-salg uden moms (eller listesystemet, som det tidligere hed).

Indberetningen af EU-salg uden moms foretages på baggrund af de dannede momsposteringer, og indberetningen foretages for en afgrænset periode.

For at finde funktionerne vedrørende indberetning af EU-salg uden moms i NAV/C5, skal du søge på Listesystem.

 

Opsætning til indberetning af EU-salg uden moms

Der er er ikke nogen egentlig opsætning i NAV for at kunne indberette EU-salg uden moms.

Men der er alligevel et par ting, du skal være opmærksom på for at kunne indberette korrekt:

  1. På landekoderne skal det angives, om salget til det pågældende land skal medtages ved indberetningen af EU-salg uden moms
  2. Der skal være landekode og momsnummer på alle posteringer, som skal indberettes

1. Opsætning af landekode

For at lave opsætningen af landekoderne vælges linket: <Lande/Områder Opsætning/Programopsætning/Generelt>

Du kan også vælge stien:  Afdelinger/Opsætning/Programopsætning/Generelt/Lande/Områder

For at et land tages med på angivelsen af EU-Salg uden moms, skal der sættes en landekode på i feltet EU-lande-/Områdekode.

 

Lande/områder - EU-salg uden moms

 

Der angives kun EU-lande-/Områdekode på EU-lande, og ikke på Danmark, da indenlandsk salg ikke skal indberettes.

                                                                  

2. Opsætning landekode og momsnummer på momsposteringer

For at kunne indberette EU-salg uden moms skal der landekode og momsnummer på alle momsposteringer.

For at sikre at dette sker automatisk ved oprettelse af en ny ordre til en debitor, kan begge oplysninger sættes op på debitoren.

Landekoden sættes op på fanen Generelt på debitorkortet

 

Landekode oplysninger - EU-salg uden moms

 

Momsnummeret sættes op på fanen Generelt på debitorkortet

 

Opsætning af momsnummer - EU-salg uden moms

 

Når landekode og momsnummer er sat op på debitoren, hentes oplysningerne automatisk med over på nyoprettede ordrer.

Landekoden kan efterfølgende ændres på ordren, men det kan momsnummeret ikke. Derfor er det vigtigt, at det er korrekt angivet på debitoren, inden ordren oprettes.

 

Indberetning af EU-salg uden moms

Selve indberetningen af EU-salg uden moms kan laves enten ved at udskrive en blanket, som underskrives og sendes til SKAT, eller ved at danne en fil som uploades til SKAT.

Selvom der skal indberettes ved at danne en fil, kan det være en god ide at skrive listen ud først for at kontrollere, hvad der indberettes.

For at udskrive listen vælges linket: <Moms – listeangivelse TS>

Du kan også vælge stien:  Afdelinger/Økonomistyring/Finans/Rapporter og Analyser/Momsrapportering/Moms – Listeangivelse TS

 I næste skærmbillede indsættes perioden for indberetningen:

 

Indsæt periode - EU-salg uden moms

 

I Momsregistreringsnummerfilteret kan man afgrænse på bestemte momsnumre.

Listen som udskrives:

 

Udskriv liste - EU-salg uden moms

 

Listen kan underskrives og indsendes til SKAT.

Hvis der mangler oplysninger på nogle af posteringerne, vil der komme en fejlmeddelelse på listen.

For at korrigere evt. fejl på posterne, findes momsposterne ved at vælge linket

<Momsposter – Økonomistyring/Finans/Oversigt>

Du kan også vælge stien: Afdelinger/Økonomistyring/Finans/Oversigt/Momsposter. 

De fejlbehæftede posteringer findes ved at angive et søgefilter, så de vises i listen.

 

Fejlposteringer på liste - EU-salg uden moms

 

For at rette en postering dobbeltklikker du på linjen. Linjen åbnes i et nyt skærmbillede, hvor det er muligt at redigere Momsnummer, Landekode, Faktureres til/Leverandør og Trekantshandel.

Husk samtidigt at rette stamdata på de berørte debitorer.

Når listen kan skrives ud uden fejl, kan den enten udskrives, underskrives og sendes til SKAT, eller der kan dannes en fil, som kan uploades til SKAT.

For at danne en fil vælges linket <Moms – listeangivelse diskette>

 

Dan fil til SKAT - EU-salg uden moms

 

Eller du kan vælge stien: Afdelinger/Økonomistyring/Periodiske aktiviteter/Moms/Moms – Listeangivelse diskette

Vælg OK for at danne filen.

Hvis der mangler momsnummer på nogle af debitorerne, vil der komme fejl, når filen dannes, og momsnumrene skal indtastes på debitoren for at kunne danne filen.

 

Fejlmelding på manglende momsnumre - EU-salg uden moms

 

Download vejledningen til Hvordan laver jeg en indberetning af EU-salg uden moms i NAV? (PDF)